|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
| |
Julegaver og livstidsfanger |
Så er vi hjemme igen efter en vellykket tur til fængslerne i Rumænien. Vejene og vejret derned var perfekt, og vi kom frem så vi var klar til at starte møderne i Aiud fængsel mandag morgen. Mandag og tirsdag var der begge dage tre møder, hvor der ca. var 150 fanger til møde hver dag. Onsdag sluttede vi af med to møder, før vi kørte til fængslet i Arad.
Frikirken på Amagerbro, samt Apostolsk kirke i Kolding og en enkelt privat havde indsamlet 30.000 kr. til julepakker til fangerne, som vi havde med fra Danmark. Det er lykkedes for Rescue i Rumænien selv at få sponsoreret nogle af gaverne, hvilket betyder at alle fanger kan blive tilgodeset med en lille opmuntring her til jul. Vi havde en del af julepakkerne med til fangerne. De fanger vi mødte, gav vi en frankeret kuvert, en god stor bog, et stk. håndsæbe og en appelsin. Dette vil alle fanger få i de to fængsler. Derudover tilgodeser vi de fanger, som ingen relationer har. De vil få givet en pakke, som indeholder: 4 ruller toiletpapir, tandbørste, tandpasta, barbergrej, strømper og shampo. Vi oplevede stor begejstring og glæde hos fangerne, for de ting vi gav dem.
Rescue i Rumænien har et stort arbejde med at få lavet alle pakkerne og få alle de sidste gaver delt ud både i Aiud og i Arad. I Aiud arrangerede de i lørdags en form for julefest for fangerne, hvor de havde fået fat i et stort pigekor, som ville være med til at gøre det festligt og alle gaverne ville blive delt ud til fangerne. Cosmin kører til Arad med resten af pakkerne og afleverer dem onsdag eller torsdag.
Denne gang havde vi fem møder i fængslet i Arad, præcis som vi havde ønsket det, så vi må sige at vi oplever større og større medvilje og accept. Stadigvæk er der dog stor forskel på at komme i de to fængsler, hvor vi i Aiud næsten går, som om vi er hjemme, er der ingen ekstra gestus for os i Arad. På et af møderne i Arad havde vi 15 livstidsfanger. Det vil sige, at de skal sidde i fængsel, så længe de lever, der var 8 fangevogtere til dette møde, men alligevel synes jeg, at det var et positivt tiltag, at de gav os lov til at være sammen med disse fanger. En af fangerne bad om ordet i slutningen af mødet, hvor han sagde med gråd i stemmen. ”Jeg har siddet her som fange i 13 år. Jeg blev en kristen for 4 år siden. Der står i Guds ord, at der hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der vil jeg være midt iblandt dem. Dette har jeg for første gang oplevet i dag”.
Der skal ”store” hjerter til at møde sådan en gruppe fanger, at gå hen til den enkelte af dem og lægge hænder på dem , bede for dem og give dem et ordentlig klem. Også der oplever vi, at når vi er villige til at række ud, så fylder Herren med sin kærlighed og trofasthed. Generelt om alle møderne kan vi bare sige, at vi oplevede Guds nærvær meget stærkt, og at fangerne bare suger til sig af Ordet der bliver forkyndt og sangene der bliver sunget.
Turen hjem gik stort set uden problemer. Vi var dog igennem en snestorm i ca. tre timer omkring grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland. Vi planlægger at tage næste tur allerede den 13 januar, hvor vi også vil besøge menighederne i Sannicoara og begge fængsler. Vi fik at vide, at der kommer en ny direktør i Aiud, vær med til at bede om at det meget gode samarbejde vi har med dette fængsel må fortsætte.
Vi ønsker alle vore venner og forbedere i fængselsmissionen en glædelig jul og et velsignet nytår. Tak for forbøn og støtte i året der er gået, uden jer som bagland ville det ikke være muligt at udføre denne fængselsmission, som vi kan se, at der bærer rigtig mange frugter.
Thorkil
|
|
|
|
|
|
|