Fredag den 17/3-06 kl 07.00 afgik turen med Thorkil Jørgensen, Steve Dulwich samt Mette & Erik Krogh til Rumænien. Vi havde længe glædet os til at skulle afsted, og nu var dagen endelig kommet. Det var første gang Mette og jeg skulle med til Rumænien. Ned igennem Tyskland med god fart og pauser nu og da, gik det afsted. Vi kunne straks mærke at Gud velsignede os som team. Der var en god atmosfære i bilen. Efter 1300 km køretur var det tid til aftensmad og overnatning i Ungarn. Thorkil havde fundet et hyggeligt sted til os, og efter en god middag, gik vi straks til vore værelser. Tidligt lørdag morgen, efter en god søvn, spiste vi lidt medbragt mad og kørte så videre de sidste 700 km mod Cluj, Rumænien. Men, inden da fik vi lejlighed til at stoppe hos nogle af Thorkils rumænske venner, som lever af at skære forskellige ting ud i træ og sy flotte duge. Vi fik, efter en god kop kaffe, lov at bede for flere i familien. Vi sagde farvel og kørte derefter videre. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Sannicoara, som er en forstad til Cluj hvor Monica og Cosmin bor med deres 2 børn. Vi mærkede straks mere af den rumænske gæstfrihed og blev sat til bords med forskellige rumænske specialiteter. Vi takkede Gud for at vi var kommet godt frem efter den lange tur fra Danmark.
 Senere på dagen deltog vi i et ungdomsmøde i ungdomsklubbens lokaler i centrum af Cluj. Der kom ca. 20-30 unge mennesker, som var både fra kirken og fra gaden. Det blev et godt møde med spørgsmål og svar fra flere af os, efter at Steve havde holdt sin prædiken om parforhold. Efter mødet overnattede vi hos Monica og Cosmin. Søndag morgen kl 10.00 var vi til møde i Baptistkirken. Her ankom vi midt under bibelstudiet. Steve prædikede over emnet mildhed og efter Gudstjenesten spiste vi middag hos Monica og Cosmin.
Flere fra menigheden havde medbragt forskellige retter så vi kunne spise flere familier sammen. Vi fik blandt andet lejlighed til at tale med præsten fra Baptistkirken. Søndag aften kl 18.00 deltog vi i et møde i den lokale pinsekirke. Her fik Mette og jeg lov at give et vidnesbyrd, hvorefter Thorkil fortalte hvorfor vi var kommet helt fra Danmark, og Steve prædikede. Efter mødet kørte vi til Aiud hvor vi indlogerede os hos Nelly og Viorel. Dvs. vi fik desværre ikke lejlighed til at møde Viorel, da han var på forretningsrejse i Danmark. og Vi nød en dejlig middag og Mette og jeg fik lov at sove i stuen
Mandag og tirsdag havde vi 3 møder i fængslet fra 9.00 til 15.00. Fængslet ligger i gåafstand fra hvor vi boede. Her tjente vi blandt andet sammen med et kor fra en rumænsk bibelskole og et ægtepar fra Cluj, som ledte lovsangen. Det var nogle meget dygtige unge mennesker. Ved hvert møde blev vi præsenteret af Thorkil og fik flere gange lejlighed til at give et vidnesbyrd. Steve var vores prædikant og Thorkil bad med fangerne til frelse. Herefter kunne hver enkelt fange modtage personlig forbøn ved at vi lagde hænderne på dem og bad for dem der måtte ønske det. Ved et enkelt møde var der ca. 25 kvindelige fanger. Her fik Mette lejlighed til at give et vidnesbyrd. Onsdag sluttede med 2 møder og en rundvisning i den nyrenoverede del af fængslet. Ved hvert møde var der mange fanger der tog imod Jesus. Det var ved alle møderne stærkt at opleve Gud bruge os til at tale til fangerne. Jeg oplevede, som tiden gik, at jeg ikke længere så dem som fanger men som brødre og søstre i Herren. Fangerne som havde gennemført bibelkurset fik udleveret et diplom. De bad os om hilse i Danmark og bede om forbøn for dem og deres hustruer. De fortalte, at det er en stor glæde hver gang der kommer besøg fra Danmark.
Efter en dejlig frokost og farvel til Nelly, tog vi sammen med Cosmin og et rumænsk ægtepar til Arad. Her ankom vi til et dejligt hotel hvor der blev serveret bøf stroganoff.
Efter middagen kørte vi til et andet hotel i byen hvor vi overnattede. Torsdag tog vi så ind fængslet i Arad. Det er helt anderledes nyt og moderne indrettet og med ekstra sikkerhedstjek. Vi havde 3 møder torsdag og 2 møder fredag. Thorkil ledte møderne, Steve prædikede og Cosmin oversatte. Vi mødte blandt andet fanger som lige var kommet i fængsel, men som endnu ikke havde fået deres dom. Blandt disse fanger var der meget lidt respons, men jeg tror at Guds ord blev plantet i deres hjerter! Det sidste møde fredag var med 12 livstidsfanger. Som livstidsfange i Rumænien kommer man tidligst ud i friheden, når man er fyldt 60 år og har vist god opførsel! Disse fanger blev overvåget af 5 totalt sortklædte vagter. De bar alle sorte elefanthuer. Jeg fornemmede en særlig ånd blandt dem. Det var specielt rørende for mig at høre dem synge med på Amazing Grace. Efter det sidste møde tog vi tilbage til vores hotel, hvor vi spiste dejlig suppe, før vi kørte afsted til overnatningsstedet i Ungarn. Tidligt næste morgen startede vi op på de sidste 1300 km mod Kolding, Danmark. Det var en dejlig uge med mission og mange stærke indtryk som jeg aldrig glemmer. Det var det hele værd, når jeg tænker på fangerne….. Må Gud velsigne Rumænien!
Tak til vores oversætter ved alle møderne: Cosmin, som også er leder for arbejdet. Tak til teamet Thorkil, Steve og Mette.
Mange tak til menigheden, familie og venner for forbøn.
Kærlig hilsen Erik Hørning Krogh
|
