Lørdag d. 24 marts kl. 16 kom vi igen hjem til Kolding efter en veloverstået missions tur til Rumænien. Tak for forbøn og positive tanker på vores tur. Gud har virkelig vist hans store trofasthed og kærlighed til os. Både på vejen derned og hjem havde vi rigtig godt vejr. I Rumænien oplevede vi temperaturer fra 18 til 22 grader, så der var rigtig forår i luften.

Vi har haft det rigtig godt sammen i vores lille team, hvor vi oplevede, at vi kunne supplere hinanden på en rigtig god måde. Kim havde et meget stærkt vidnesbyrd, som vi brugte lørdag aften i klubben og til næsten alle møder med fangerne. Hans Jakob overraskede mig med, at han er den helt store sangtalent, det nød vi godt af på alle møder. I Arad fængsel var det kun ham, vi brugte til lovsangen. Jens Peder med hans store varme hjerte og brændende for Jesus var en stærk taler på alle møder. Jeg supplerede selv, hvor der var nogle få huller og stod for det meste for mødeledelse.

Monica og Cosmin med deres lille datter Christiana

Monica og Cosmin med deres lille datter Christiana

I weekenden, da vi kom derned, havde vi møde i klubben lørdag aften, hvor Kim og Jens Peder talte til de unge, som var mødt frem. De unge var meget opmærksomme og havde også flere spørgsmål til sidst på mødet. Søndag formiddag var vi som planlagt til gudstjeneste i Babtistkirken, hvor Monica og Cosmin kommer. Vi velsignede deres lille datter Christiana, og deres to ældste piger læste et digt. Det var meget festligt, og bagefter talte Jens Peder et stærkt ord til menigheden. Søndag aften var vi til møde i pinsekirken, hvor salen var helt fyldt op ca. 135 personer. Jens Peder talte, og bagefter bad vi for de syge. Derefter kørte vi til Aiud.

I Aiud havde vi otte møder de tre første dage i ugen. I den sidste tid har vi fået lov til at komme op på afdelingen med de højt sikrede fanger, da lederskabet i fængslet anser det for farligt at tage fangerne ud af afdelingen og ned hvor vi normalt holder møder. Denne gang fik vi lov til at komme til to afdelinger med højt sikrede fanger. I den nye afdeling var de specielt taknemlige for, at vi kom, da vi aldrig har været der før, og da det er den eneste aktivitet der foregår for fangerne. Der var bl.a. to brødre til det ene møde, som henholdsvis havde siddet 18 og 20 år i fængslet. De havde begge to år tilbage, og man kunne tydeligt mærke på dem, at de var utrygge ved at skulle ud i samfundet igen efter så mange år i fængsel.

Vi oplevede denne gang en speciel intensitet ved møderne. Det var som om, at Helligånden var specielt stærkt til stede, og mange fanger blev stærkt berørt og bevægede. Jeg tror, at der var hundrede af fanger, som tog helt nye personlige skridt i deres forhold til Jesus Kristus.

Onsdag eftermiddag kørte vi så videre til Arad, hvor vi torsdag og fredag havde fem møder. I Arad er det stadig den ortodokse præst, der styrer programmet og bestemmer hvilke fanger, vi skal have til møderne. Vi havde en lille sjov oplevelse med ham, da der i en længere pause kun var ham og teamet fra Danmark plus Cosmin i lokalet, spurgte vi ham, om vi ikke skulle velsigne ham med en bøn, da han jo har et meget vigtigt arbejde i fængslet. Da han hørte dette, mente han absolut ikke, at hans arbejde var så specielt vigtigt, at han havde brug for vores bønner, og kort tid efter stod han udenfor lokalet og talte med en af de andre officerer. Jeg håber ikke, at han opfattede det provokerende. Ligesom i Aiud havde vi nogle gode og spændende møder med fangerne i Arad.

Turen var virkelig velsignet af Gud fra først til sidst, og jeg vil endnu engang understrege min store taknemlighed for jeres forbøn for os, når vi er af sted.

Reklamer