|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
| |
Tony Anthony Kampagne nov. 2007 |
Jeg oplever, at det er med en lidt speciel fornemmelse at komme hjem til Danmark og hele Tony kampagnen er afsluttet, den kampagne som har fyldt så meget i mit liv i det sidste halve år. Tusind tak til jer alle for jeres forbøn. Det har været en hel fantastisk uge i Rumænien, nok noget af det bedste jeg har oplevet i mange år. Tony er en hel speciel velsignet personlighed. Han har nu været i 56 forskellige lande rundt i verden og forkyndt evangeliet for flere hundrede tusinde mennesker. Jeg har fået meget stor respekt for ham og hans tjeneste. Han forkynder evangeliet på så enkelt og ligetil en måde, at alle bare sidder og bliver dybt grebet af hans forkyndelse.
Hvis vi i første omgang ser bort fra møderne i fængslerne, havde vi om aftenerne arrangeret seks møder i forskellige byers kulturcentre. Der kom alt i alt ca. 4000 personer til disse møder, hvoraf mange hundrede fornyede deres liv med Jesus, bare den første aften i Arad by kom der ca. 1500 personer, hvoraf de 300 måtte stå op under hele mødet, men de blev der p.gr.a. det stærke budskab. Tony´s to venner Jamie og John havde også nogle meget stærke vidnesbyrd, og de blev også brugt på mange af vores møder. Ud over Arad havde vi møde i Babtistkirken i Aiud, kulturcentret i Alba Iulia, kulturcentret i Cluj, i den gamle biograf i Cluj og i kulturcentret i Oradea.
I fængslerne både i Arad og Aiud var der rigtig mange fanger til vores møder, som vi havde to dage hvert sted. Det var tydeligt, at fangerne havde meget stor respekt for Tony. Han var som en af deres egne men med et totalt forvandlet liv. Vi havde fået lov til at tage fotos i begge fængsler og efter hvert møde, var fangerne helt vilde med at få taget et gruppebillede af dem med Tony i midten, som de bagefter indtrængende bad os om at give dem en kopi af. Vi delte yderligere 450 bøger ud til fanger, som endnu ikke havde fået bogen Vilddyr skrevet af Tony. Det, som er blevet sået disse fire dage i fængslerne, vil helt sikkert bære frugt i fangernes liv. Fangerne var dybt taknemlige, fordi vi havde tænkt på dem og arrangeret denne kampagne. Mange af dem kom efter mødet med tårer i øjnene og sagde tusind tak, for det de havde oplevet.
Personligt oplever jeg nu, at have været med til at tilføre Rumænien en fantastisk mulighed til at benytte Tony Anthony i fremtidige kampagner. På vores tur rundt i Rumænien denne gang oplevede vi helt specielt at møde to rumænere, som har meget stor kapacitet til at tage ansvar for sådanne fremstød. Det har jeg det rigtig godt med, og de to personer fik hver især en god og grundig samtale med Tony. Derud over tilbød Tony, at hvis vi i fremtiden havde brug for det, ville han gerne sende nogle af hans venner ned til os, når vi havde kampagne i fængslerne, for som han sagde: ”Fængslerne har den største prioritet i mit kald, da jeg selv mødte Jesus og blev forvandlet i et fængsel.”
Thorkil Jørgensen
|
|
|
|
|
|
|