|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
| |
Missionstur til fængslet - marts |
Det færøske team: Hans Jacob, Poul Johan, Billy og Brynleif kørte fra Kolding fredag morgen, og efter en enkelt overnatning i Tjekkiet ankom de til Cluj lørdag aften.
Søndag morgen sang og talte teamet i Baptistkirken i Sannicoara, hvor Cosmin og Monica kommer. Menigheden vokser og for nylig er en leder og bibellærer kommet fra Baptistkirken i Cluj for at være pastor for menigheden. Senere på søndagen ankom Steve Dulwich for at slutte sig til teamet. Han kom direkte med fly til Cluj fra London.
Mandag morgen havde vi valgt at blive i Cluj. Vi tilbragte formiddagen på kontoret, hvor Vero og Anca arbejder sammen med Horea, som er psykolog i Rescue. Vi så på de mange breve, som Rescue modtager fra indsatte i fængslerne.
Senere den dag underviste Horea fem tidligere fanger og alkoholikere, om hvordan man tackler angst. Raul, som er tidligere fange, var der også. Han har hjulpet disse mænd med at finde et sted at bo, at blive fri af alkohol og hvordan man overgiver sit liv til Kristus. Vi fik også chancen for at besøge nogle folk i Cluj. Steve Dulwich mødte en ung pige på flyet, og som havde været ansvarlig for uddelingen af julekasser for Samaritans Purse (engelsk hjælpeorganisation). Der blev uddelt 287.000 kasser, hvoraf 4000 kom fra Færøerne, så dette var af interesse for det færøske team. Vi besøgte hende på hendes kontor i Cluj. Vi besøgte også en radiostation, og lægeklinikken, hvor Monica arbejder.
Om tirsdagen begyndte møderne i fængslet i Aiud. Det første møde var med fanger, som var syge. Vi holdt vores møde, som vi plejer og bad for hver enkelt. En af dem var Martin, som vi bad for sidste år, da Moses Hansen var med. Han vidnede om, at han havde været meget syg af kræft. Han havde fået kemoterapi, men det var stadig ikke blevet bedre. Han beskrev, hvordan hans ben havde været meget hævede. Efter bønnen blev de normale igen, og der var ikke længere brug for behandling. Han skal have et tjek om 3 mdr.
 Tirsdag eftermiddag holdt vi møde med kvinderne i Aiud. En ung kvinde, Ibi, spurgte om hun måtte citere et digt, som hun havde skrevet. Digtet talte om den ensomhed hun følte i fængslet, men Herren var med hende, og nu kunne hun dele Hans kærlig med de andre. Digtet illustrerede smukt budskabet om Maria, som salvede Jesu fødder med den dyrebare salve på grund af hendes kærlighed til Jesus (Johs. 12:3). Den smukke velduft af Jesus kan ses hos mange af kvinderne i fængslet. En af dem var i fængslet i Cluj. Hun hedder Aurelia, hendes smilende ansigt strålede af Jesu kærlighed.
Antallet af fanger, som vi mødte i Aiud, var ikke så højt som andre gange. Vi holdt 5 møder med et totalt antal på 80-90 fanger til møderne.
Situationen i fængslet ændrer sig, men mulighederne er gode. For eksempel har det ikke før været muligt for Rescue at holde regulære bibelstudier, men nu leder Liviu bibelstudie hver torsdag formiddag i Max. Sikkerhedsafdelingen i Aiud. Dette er en del af tjenesten i Rescue. Så selvom vi ikke kom ind i Max. Sikkerhedsafdelingen denne gang, så får mændene undervisning hver uge.
Unge mennesker fra Cluj sluttede sig til os i fængslet. De er altid glade og tjener Herren med stor glæde og entusiasme. Et team fra Lord’s Army, (Frelsens hær) som er en evangelisk del af den Ortodokse kirke, sang omtirsdagen, og et team fra to Pinsekirker i Cluj sang om onsdagen.
Det er dejligt, at disse grupper fra forskellige kirker slutter sig til os, da vi fortæller fangerne, at vi ikke kommer for at fortælle om vores kirke eller for at tale om religion. Vi kommer ind i fængslerne for at fortælle om det nye liv i Jesus Kristus.
I Arad havde vi fem møder over 2 dage. Møderne var vel besøgte og vi havde omkring 250-300 fanger i alt. Mange af mændene var Max. sikkerhedsfanger. Vi blev som vanlig assisteret af unge mennesker fra Pinsekirken i Arad, som kom for at synge. Det færøske team sang også sammen og blev ledt af Hans Jacob. Det var fantastisk, da Hans Jacob ledte alle til at synge Halleluia. Ved slutningen af et af møderne spurgte en af fangerne, hvornår der ville komme et team igen. Vi sagde, at der ville komme et om ca. 2 måneder. Han sagde så, han ville ønske vi kom hver dag. En anden fange kom og gav os en seddel, hvorpå der stod skrevet Ruth 2:12 ‘Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger!«
Steve Dulwich
|
|
|
|
|
|
|