SZABO L. – ARAD – Tak for julegaven Nov. 2006
Jeg sender mange hilsener, sundhed og et glædeligt nytår til alle folk, der er med i Resucue Foundation. Jeg ønsker at takke Jer for alle jeres anstrengelser, som I gjorde for mig i juleferien. Jeg har ikke nogen kontakt med min familie, og jeg har ingen, der sørger for mine basale behov. Gud velsigne Jer med jeres fremtidige aktiviteter! Jeg takker Jer respektfyldt.
DIACONU M. – COLIBASI Nov. 2006
For de mennesker, der virkelig lider, er det guld værd at modtage brev! Jeg er enormt glad for ved siden af de kurser, som jeg modtager, at finde nogle få linier. Det er den menneskelige side af en officiel og formel korrespondance. Jeg føler at afsenderen er virkelig, og bryder sig om mig, om mine problemer, og det giver mig styrke i mim kamp mod illusionerne om et retfærds system, som jeg ønsker for jer, at I aldrig kommer til at kende til. Jeg værdsætter, at I fra tid til anden giver Jer tid til at skrive nogle få linier til mig. Det er en fin ting, som I kan gøre for en indsat. Det er det, som jeg er lige nu. Der er nu gået 2 år og 1 md af min fængselsdom, og jeg har endnu ikke været for retten. I Rumænien er alt muligt.
Når jeg peger på det, som indsatte savner mest i fængslerne, tror jeg, at mit svar er lidt anderledes end det, som man forventer af de fleste indsatte: ømhed. Hvorfor dette svar? Fordi det giver en følelse af indre fred, som selv dyr har brug for. For Guds skyld, hvem har ikke brug for en ved sin side, som kan styrke disse følelser i ham? Hvem kan nogensinde lade sig adskille fra sådan en person? Specielt fordi det er så svært at finde en person, som man kan stole på i disse tider. Måske er det årsagen til, at de fleste indsatte savner deres frihed mest. Det er næsten umuligt at få hengivenhed. I vil blive overraskede over, hvorfor nogle indsatte ønsker at blive løsladt. De ønsker at begå ny kriminalitet. De ønsker at blive berømte tyveknægte eller frygtindgydende slagsbrødre.
Livet i fængsel er hårdt af forskellige årsager. Dårlige mennesker, løgnere, gemene, kolde ansatte, som gør vore lidelser endnu værre. De respekterer ikke reglerne, de er ligeglade med folks helbred, de ryger dag og nat, de åbner ikke vinduerne, og de er ligesom mennesker uden Gud (folk, som ikke har respekt for nogen eller noget). Udover dette har vi også problemer i vore familier: vi oplever ingen retfærdighed i Retten og alt dette medvirker til den spænding indeni, som ofte fører til, at man ser selvmord som den eneste udvej. Personligt blev jeg fristet af denne tanke i løbet af den første måned af min dom, men Gud gav mig kraft til at forvandle mine tanker og se denne dom som en mulighed for forvandling i mit liv; også fordi jeg har familie; en søn på 4 år og 9 måneder.
Familie er den sværeste ting at indse og den vigtigste. Det er hårdt – det er næsten som et lotteri – og det er vigtigt, for har du en familie, som bekymrer sig om dig, gør det livet lidt lettere, og det gør det nemmere at kæmpe med livets problemer.
Jeg kan se virkelige ”mennesker”, berømtheder, som betragter, hvad de har opnået professionelt, men som erklærer, at de ikke har tid til deres familier, og alligevel foregiver de at være glade og lykkelige. De modsiger sig selv i interviews!
Hvad angår min egen familie, er min største frygt at miste den på grund af min lange fængselsdom, og de sociale problemer, som vi har. Jeg savner min kone, jeg savner mit barn og for det meste ønsker jeg ikke at tænke på dem. I kan nok forestille jer, at jeg ofte tænker på dem ufrivilligt, især om natten, før jeg lægger mig til at sove, og selv i min alder græder jeg. Til mit held græder jeg om natte, hvor ingen kan se mig. Jeg skrev endda nogle digte til min kone og min søn, og med Guds hjælp sendte jeg også nogle ting. Min egentlige smerte er, at jeg har mistet mere end 2 år af min søns liv, en tid, som jeg kunne have brugt til en bedre uddannelse; en uddannelse, som jeg savner. Det er svært for dem uden mig. Min søn ved kun, at jeg forlod Rumænien, og når vi taler sammen i telefonen, spørger han mig, hvornår jeg kommer tilbage. Han græder, han citerer mine digte og fortæller mig, hvor meget han savner mig. Forestil jer, hvor ondt det gør indeni mig.
Jeg ville gerne have levet i et andet land og tilbyde min familie de bedste overraskelser. Dog er jeg kun en fængelsindsat, som volder problemer, for dem, jeg holder af. Jeg har alligevel lært nogle ting om rumænsk retfærdighed, og når jeg får den første mulighed for det, vil jeg forlade Rumænien. Jeg har ingen tid at spilde. Jeg må arbejde til fordel for min familie, at skabe et liv og en fremtid fra den første dag i frihed. Lige nu er jeg ved at lave projekter og forretningsplaner, så jeg kan arbejde udenfor Rumænien, og jeg beder om Guds hjælp til at fuldføre mine planer.
Den eneste gode ting, som min fængselsdom har bragt mig er, at jeg er kommet tættere på Gud. Gud er alt, og jeg finder min tilflugt i Ham overalt og til hver en tid.
Jeg ønsker jer det bedste.
CANTAUZ L, - Margeneni Nov. 2006
I lang tid var mit liv fjendtligt overfor Gud, men efter at jeg virkelig fandt Gud blev mit liv fuldstændig forvandlet.
Noget har pint mig i 6-7 måneder nu. Siden februar 2006 har jeg ikke haft kontakt med min mor. Jeg skriver stadig breve til hende, men hun svarer ikke. Jeg insisterede på at skrive to brve om måneden, men resultatet var det samme. Hvad kan jeg gøre i denne situation? Jeg kan kun bede for hendes helbred og at Gud kan åbne hendes hjerte, øjne og ører.
Jeg er virkelig bekymret for hende. Måske er hun syg, på hospitalet et sted, måske er det hændt hende noget, eller ganske enkelt ønsker hun ikke at skrive til mig mere. Selv i denne komplicerede situation, overgiver jeg mig i Guds hånd, jeg ønsker at gøre, hvad Gud vil, at jeg skal gøre. Min tro på Gud er stor, fordi jeg ved Gud elsker mig, og Han ønsker ikke at lade mig lide på denne måde.
Hvis jeg ikke var vendt tilbage fra min vandring i mørke idag, 23. november 2006, ville det have været 6 år siden, at jeg ville have været død ved selvmordsforsøg på grund af problemer med min straffeattest, og på grund af hvilket jeg nu har en dom på 18 år.
Men Gud kendte mig inden jeg blev født, og lod mig ikke blive i Satans hænder, og friede mig af Satans fælde. På grund af Hans tjeneres kærlighed er jeg stadig i live.
Den person, der hjalp mig, og fortalte mig om Skriften og rådede mig til at overgive mig i Guds hænder og tillade Hans Søn at rense mit liv, som man kan rense et apotek. Jeg fortalte mange folk, hvad Gud gjorde i mit liv, og jeg vil fortsætte med det.
Den person blev løsladt for næsten 3 år siden, og jeg har ikke hørt noget fra ham siden, men jeg er sikker på, at Gud er med ham.
Hvornår kommer I til Margineni fængslet? Hvis I kommer, vil jeg gerne have besøg af jer. Kan I sende mig nogle kristne bøger med posten? Dem, som I har sendt, er jeg færdig med at læse.
Må Gud velsigne jer.
DUMITRU G. C. – Craiova Nov. 2006
Jeg startede med at læse Bibelen for alvor i fængslet, selv når jeg er udenfor fængslet læste jeg dele af de, men kun en smule, fordi I ved jo, hvordan ungdommen er idag: Hvor dine venner er, der er dine tanker, og jeg havde ikke tid til at læse Bibelen i detaljer. Da jeg kom i fængsel fik jeg nok tid til at læse den. Nu ønsker jeg virkelig at forstå, hvad Gud ønsker for mig, og jeg ønsker at gøre, hvad Han siger i Bibelen. Selvom det er svært, hvor jeg er nu, er jeg glad for, at det aldrig er for sent. Førhen når mine forældre bad mig om at være en artig dreng og gå i kirke med dem, nægtede jeg. Men nu ville jeg ønske, at jeg kunne komme i en kirke, at lytte til Guds Ord. Men ... her er jeg altså.
Hvad jeg egentlig ønsker at sige er, at jeg virkelig nyder Bibelstudiet og vores korrespondance. Jeg ville være ked af, hvis vores korrespondance blev afbrudt i fremtiden, fordi her betyder nogle få linier meget.
David Florin – Aiud Fængsel:
Mit navn er David Florin. Jeg er 26 år gammel, og jeg har en straf på 4 år for indbrud. I starten af min tid i fængslet følte jeg mig virkelig ulykkelig. Jeg følte mig glemt af alle, selv af Gud. Jeg var utilfreds med alt og alle. Men i de sidste 6 måneder er mit liv begyndt at blive forvandle. Det hele startede med, at mine 2 cellekammerater lånte mig en bibel. Desto mere jeg har læst, desto mere har jeg forstået det store offer, Jesus gjorde. Jeg fortæller jer sandheden, at mit ulykkelige liv er begyndt at forandres til det bedre. Jeg har indset, at det, Jesus ofrede, også var for min skyld, og det gør mig så glad. Jeg ved nu, hvem jeg tilhører, og jeg ønsker at give mit liv til Ham.
Efter at jeg blev indsat, ønsker min familie ikke at have noget med mig at gøre mere, så hvis I kan hjælpe mig med vintertøj, sengetøj osv., vil jeg være meget taknemlig.
Catra Gheorghe – Arad Fængsel:
Jeg har modtaget jeres brev, og jeg var så glad for, at I skrev tilbage til mig. Der var ikke andre, jeg kunne bede om hjælp end jer. Jeg er lidt flov over at skulle bede om hjælp fra mennesker, jeg aldrig har set. Jeg tror på, at Gud vil lægge jer på hjerte at sende mig en pakke med et par sko, tandpasta, barbergrej, tøj, toiletpapir. Jeg har stadigvæk mange år i fængslet, og jeg håber på, at vi kan holde kontakten.
 Vincze Ioan – Aiud fængsel:
Jeg ønsker at studere Guds ord endnu mere, fordi jeg virkelig ønsker at kende ham mere. Jeg vil virkelig gerne have en kristen sangbog, så send mig venligst én, hvis I kan. Jeg har besluttet mig for at følge Jesus. Selvom jeg er en synder, har jeg et levende håb i Jesus. Jeg ved, at han vil tilgive mig og hjælpe mig igennem. Jeg ved, at jeg ikke kan betale tilbage for alt det, I har gjort for mig, men det er der én i himmelen, der kan, og jeg er sikker på, at han vil. Sig tak til alle vores danske brødre, som støtter dette arbejde.
Doca Ionel – Aiud Fængsel:
Jeg har modtaget bibelkurset fra jer og har udfyldt det, så godt jeg kunne. Jeg kunne virkelig godt tænke mig min egen bibel, så send mig venligst én, hvis I kan. Vi har kun én til deling i hele cellen, og det er ikke nok. Må Gud velsigne jer.
Sandor Mihally – Aiud Fængsel:
Mit navn er Sandor, og jeg er fange i Aiud Fængsel. Jeg var heldig at være blandt de fanger, som deltog i den første serie af bibelkurserne. Jeg siger tak til Gud, fordi med jeres hjælp har jeg fået frelse til min sjæl, og jeg er så glad. Jeg skriver til jer bare for at takke jer. Alt, hvad I har gjort og stadigvæk gør for os, har stor værdi i Guds øjne. Må Gud belønne alle jeres anstrengelser og omkostninger.
Mezei Josef – Arad Fængsel:
Kære brødre fra Rescue. Jeg takker jer meget for at have skrevet tilbage til mig. Hvis det er muligt, vil jeg gerne, om I kunne sende bibelkurset til mig også. Tusind tak for alt, I gør for os her.
Pantelie Ion – Aiud Fængsel:
Mit hjerte er fyldt med glæde og tak til jer. Jeg kender Gud, og jeg er hans barn og ikke en slave mere. I gør alt for folk som mig, som intet har. Må Gud passe på jer.
Capra Gheorghe – Arad Fængsel:
Jeg har modtaget jeres brev, og I kan ikke forestille jer, hvor glad jeg blev. Jeg har ikke andre end Gud og jer kære brødre. Nu har jeg oplevet igennem det, I har gjort for mig, at Gud har udrakt sin frelsende hånd til mig. Mine bønner er blevet hørt – tak Gud. At vandre i tro er ikke altid let, det meste af tiden er vejen fyldt med forhindringer, og ligesom Peter gjorde, kigger vi mere på bølgerne, end vi ser på Gud. Men alle vi, som tror på Guds søn Jesus, vil få evigt liv – Halleluja.
Rafa Cosmin – Aiud Fængsel:
Jeg er så taknemlig til jer. Jeg har sat alt mit håb til Jesus og givet ham mit hjerte, og han er blevet min Gud og frelser. Lige siden dette er mit liv blevet radikalt forvandlet. Tusind tak til vores danske brødre, må Gud bevare dem. Tusind tak for Bibelen. Endelig har jeg fået min egen bibel. Dette har jeg længtes efter i lang tid. Min familie ønsker ikke at have noget med mig at gøre mere, men pris Herren, at nu har jeg mange brødre og søstre i Kristus. Jeg takker Gud for at have betroet jer denne tjeneste, og jeg er sikker på, at Han vil fortsætte.
Schiopu Gabriel, 26 år – Han har været i fængsel ca. 5 år.
Han skriver:
Jeg er født i en meget fattig familie i landsdelen Arges. Jeg er den ældste blandt 6 brødre. Mine forældre er arbejdsløse, og derfor har de en dårlig økonomi. Jeg ved, at det er min egen skyld, at jeg er i fængsel. Jeg er ung og har brugt mit liv meget uklogt, men det var på den måde, jeg ønskede det. En nat tog jeg et andet menneskes liv. Jeg er meget, meget ked af, hvad jeg gjorde. Jeg er så ked af de mange ting, som jeg har gjort i mit liv, og jeg ville sådan ønske, jeg kunne gøre noget for at ændre min fortid. Jeg er blevet dømt til 25 års fængsel. Fra 1997 – det år jeg blev sendt i fængsel – afbrød min familie al kontakt til mig. Men her i fængselet fandt jeg Gud og hans ord, og jeg indså, hvilket nytteløst liv jeg havde levet.
En af mine venner lånte mig en bibel. Og den kendsgerning, at jeg ikke alene læste bibelen med mine øjne, men også med mit hjerte, bragte så meget fred og glæde, at jeg ærligt kan sige, at det virkelig ændrede mit syn på livet. Jeg ville blive så lykkelig, hvis du ville forsyne mig med et bibelkursus og – hvis det er muligt – også med en bibel. Jeg har sådan et stort ønske om at få en bibel, men jeg har ikke andre muligheder for at få fat i en.
Arbone Adrian – 26 år gammel, dømt til 30 års fængsel.
Broder Cosmin, jeg ønsker at takke dig for den store glæde, du bragte mig ved at sende mig pakken med tøj – jeg græd som en baby. Hver gang du kommer, føler jeg en stor glæde i mit hjerte, særlig fordi ingen – i de fire år jeg har været her – har bragt noget som helst, undtagen hvad du har gjort.
Varga Pavel – 36 år – idømt 18 års fængsel.
Broder Cosmin, jeg er en lykkelig mand, fordi jeg med din hjælp har lært ordet fra Gud at kende. Lige siden jeg modtog en bibel, har jeg læst i den, og det er mere end ét år siden nu, jeg modtog Jesus i mit liv. Jeg er i samme rum som broder Mazilu (en mand, som efter to mord nu er et barn af Gud), og sammen studerer vi Guds ord. Jeg har levet hele mit liv i synd, men nu er mit liv totalt forandret, fordi jeg gav mig selv til Gud, og jeg er villig til at acceptere alt, hvad han ønsker at gøre i mit liv.
Bârcea Vâlean – 38 år
Han har været i fængsel i 13 år og 5 måneder uden besøg fra nogen.
Efter han har skrevet om sit liv og sine behov (basisbehov - må vi tilføje) skriver han:
”Jeg er så ivrig efter at lytte til Guds ord. Igennem den periode jeg har været her, kan jeg konstatere, at jeg er beredt til at følge Herren. Jeg kan fortælle, at Herren har ændret mit liv under mit ophold her.”
Rezmuves Attila – 42 år – 11 år i fængsel, har 4 år tilbage.
Han har modtaget Herren for få år siden og nu er han i et andet fængsel. Han skriver:
”Jeg vil fortælle dig ærligt, at jeg var så glad, da du besøgte os og vi bad sammen. Jeg ønsker, jeg kan holde kontakten med dig ved lige, og at jeg fortsat kan modtage undervisning. – Fra nu af er du min familie.”
Miheţ Christian – 33 år.
Allerførst ønsker jeg at takke dig for alt, hvad du har gjort gennem bibelkurset. Du ændrede mit liv med det. Du forstår, jeg var en stor synder, og jeg bekymrede mig ikke om nogen, og jeg spurgte aldrig om råd… Jeg havde ingen frygt. Jeg gjorde forfærdelige ting, og jeg endte med at begå et forfærdeligt mord, som jeg blev arresteret og dømt for. Her i fængslet isolerede jeg mig, og jeg blev meget alene i 2 år. Jeg ønskede aldrig at høre om Gud. Jeg var ligeglad. Jeg hørte om dig, og en dag besluttede jeg at komme med til møde for at høre på dig. Jeg vedgik, at jeg følte frygt i mit hjerte, og jeg begyndte at læse i Bibelen, og jeg fandt mig selv spørgende om, hvad var der ved at ske med min sjæl. Jeg læste mere og mere, særligt i det Nye Testamente, og jeg startede med virkelig at bekymre mig om mit liv, og hvad jeg skulle gøre med det.
Jeg ønsker at fortælle, at jeg er meget ked af, at bibelkurset er ved at være forbi, fordi det radikalt har ændret mit liv og jeg er en anden mand nu. Jeg ønsker at bede dig om at guide mig gennem Bibelen, så hvis der er nogen, som vil tage sig af mig og skrive til mig, så jeg kan forstå mere af Bibelen, er jeg ivrig efter at starte. Jeg ser frem til at se dig, selv om jeg er færdig med bibelstudiet.
|
